Gåse- og andejagt i Tøndermarsken

 

Jagtforeningen råder over 3 separate arealer, som i alt er på ca. 67 ha. Alle 3 arealer ligger i skel med fuglereservatet i Tøndermarsken. I vort tilfælde syd for Højer i Sønderjylland.

Det største areal er beliggende ca. 3 km nord for grænsen mod Tyskland. Det ligger umiddelbart op ad kanalen og diget mod reservatet. Arealet benævnes i daglig tale som ’Langelinie’

Arealet kan skitsemæssigt vises her

 

Skitse over Langelinie

Gåsejagt - Jagtområde Langelinie i Højre

 

Skitse over stykkerne ved grænsen.

Gåsejagt i Højre - Bogmester- og tyskerstykket

Alle vore arealer er gennemskåret af flere kanaler og mindre grøfter.  Om efteråret er arealet et vådområde.

Alle vore arealer overflyves dagligt af trækkende gæs og ænder. De bedste træk er morgen og aften.

På Langelinie har vi  mulighed for opstilling af ca 25 transportable skjul. På Tyskerstykker og Borgmesterstykket er der mulighed for  hhv.  8 og 4 skjul. 

Skjulene er færdigkøbte runde netskjul, som består af stænger, net og barduner. De opstilles på få minutter.

På såvel Tyskerstykket som Borgmesterstykket er der også gode skjul i tagrørene.

 

Hvad må jages

Der må udelukkende jages ænder og gæs iht. disses jagttider.   Desuden er du velkommen til at skyde mårhund og ræv.

De tidligere år har vi fået reguleringstilladelse til bramgæs fra 1. september og indtil udgangen af januar det efterfølgende år. Der kan søges om reguleringstilladelse indtil udgangen af april, hvis vi kan opfylde betingelserne herfor.

På arealet ses til tider rådyr. Disse er ikke jagtbare. Tilsvarende med sorte fugle.

Det er den enkelte jægers ansvar, at der er adgang til apporterende hund.